top of page

Pædagogisk tilgang

Bofællesskabet Bakkevej & Granvej er beboernes hjem og danner rammen for trivsel og udvikling.

I samarbejde og i dialog med beboeren, finder vi frem til, hvad der skal til for at beboeren oplever god trivsel. Vi samarbejder med beboeren for at opnå og vedligeholde god trivsel og understøtter beboerens ønsker og drømme for fremtiden. Vi tager ligeledes udgangspunkt i den handleplan beboeren har.


Ved at fokusere på udvikling i et livslangt perspektiv med stabilitet, tryghed og genkendelighed kan den enkelte beboer udvikle sig. Dette sker ikke mindst ved at beboeren har indflydelse på egen dagligdag og føler sig hørt. På den måde går trivsel og udvikling hånd i hånd. 

 

Bofællesskabet Bakkevej startede op i august 1999 med hjælp fra fondsmidler.  Vores ambitionen er stadig den samme. Vi vil tilbyde og videreudvikle de mest optimale rammer til voksne med autisme.

Vores tilgang

Kvalitet gennem høj faglighed

​

Vores pædagogik bunder i at vi sikrer vores kvalitet gennem høj faglighed. Fagligheden tager afsæt i flere forskellige pædagogiske metoder og tilgange, fordi beboerne er forskellige. Beboeren skal mødes individuelt og derfor tilpasser vi vores tilgang til den enkelte.

Vi arbejder ud fra flere forskellige teorier og metoder, som vi mener hænger godt sammen med vores grundlæggende tilgang. 


​


​

ChatGPT Image 10. sep. 2026, 13.33.55yyyyyyyyy.png

Vores metoder

De vigtigste pædagogiske metoder er:


TEACCH: Vi arbejder med struktureret visualiseret pædagogik, inspireret af Division TEACCH (Treatments and Education of Autistic and Communication Handicap Children). Der arbejdes med kommunikation og forståelse gennem visualisering i en struktureret ramme. TEACCH giver redskaber til at strukturere beboernes dagligdag og være med til at gøre hverdagen overskuelig.
Sociale historier: Vi anvender formen fra sociale historier til at introducere og give anvisninger på handlinger.


Neuropædagogik: Neuropædagogik kan defineres som viden om hjernens funktioner omsat til praksis. På baggrund af viden om hjernens funktioner kan vi målrette og tilpasse den pædagogiske praksis. Det handler grundlæggende om at se muligheder i hjernens arbejde fremfor begrænsninger. Det handler om, at støtte og fremme beboerens kompetancer, og dermed øge trivsel og livskvalitet uanset alder.


KRAP: Står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Kognitivt vil blandt andet sige hvordan individet tænker og fortolker det der opleves. Ressourcefokuseret handler om, at alle mennesker indeholder ressourcer og dybest set gør sit bedste i en given situation. Anerkende er, at mennesket bliver set som det er, bliver taget alvorligt og bliver mødt som ligeværdig.

bottom of page